torsdag den 16. december 2010

Mini krise

Jeg skal til fest i morgen med alle mulige søde piger, og det glæder jeg mig vildt til! I tirsdags var jeg så i H&M, hvilket resulterede i halvanden times spildt tid, en alt for træt mor og et mindre sammenbrud fra min side. Jeg fik senere sat en aftale i stand, så jeg skulle ud og shoppe med min søster dagen efter, onsdag, og jeg glædte mig hele dagen, og hvad resulterede det i??? En alt for træt (og sur) søster og en lettere deprimeret mig. Det var bare skønt. Og nu er der sket noget fantastisk! Jeg har gennemrodet mit klædeskab, og endelig fandt jeg noget tøj, som jeg synes jeg kan være bekendt at komme i. Kjoler og det, det klæder mig faktisk ikke (hvis jeg skal være helt ærlig...), så jeg fandt et par army-shorts med et par nylon strømpebukser, et par Converse (dejlig komfortable) og skjorten tørrer, så jeg er nødt til at vente til i morgen med at prøve den. Jeg tror det bliver rigtig fint, men jeg ved endnu ikke om jeg skal have guld eller sølvsmykker til - jeg tror guld (YES - det er det vi piger tænker grundigt over...).

Hav en god torsdag aften og en god fredag, for jeg tror ikke jeg skriver i morgen. Ellers må I også have en dejlig weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar