fredag den 20. maj 2011

JEG HAR SET RÆVE UNGER!!!


Som overskriften pointerer, så har jeg set ræve unger. De bor dér, hvor jeg normalt traver en tur med mine små vovsere :-) Selvom billedet ikke er af en så skidegod kvalitet, så elsker jeg det. De er så kære. Man får lyst til at nusse omkring dem :-P Der er seks eller syv små ræve unger. De er vildt nysgerrige, nååååååår ;-)
Min familie beretter altid lige om dagens tur med hundene omkring rævene, for vi vil alle gerne følge med i det. Det er blevet lidt en sensation i området omkring. Det gælder bare om at se de ræve! Og det har jeg SGU! Yes yes. Man må jo gerne sige sgu nu, for det er ikke længere et bandeord, men et ord der indgår i en dialog eller sådan noget (I må ikke hænge mig op på det...). Det har jeg ventet længe på, for jeg siger sgu altid sgu. Det er sgu så dejligt at sige sgu! :-D
Jeg har været til konfirmation i dag. For sådan en mad-elsker som mig, så er det jo mad-Mekka! SHIT DET VAR GODT! Forretten var tarteletter, hvilket smagte helt vildt fin. Hovedretten var en buffet, hvor der var et svineri af lækker, lækker mad. Flødekartofler, grøntsags-tærte, noget godt oksekød, noget and, salater, grøntsager lidt a la wok, brød og noget mere, mener jeg nok. Jeg kan ikke helt huske det. Fin, fin mad! Desserten var virkelig prikken over i'et! Nu skal I bare se; citronfromage, jordbærtærte, iskugler i chokolade-skåle og sidst, men ikke mindst, hjemmelavet chokoladekage. Chokoladekagen var virkelig min favorit! Sådan rigtig cremet, lidt a la blødende hjerter. Yummi! Jeg bliver næsten helt sulten, selvom jeg kun har brugt dagen på at æde. Til desserten tog jeg også lidt (yes, lidt), frugt; bare lige for at retfærdiggøre situationen ;-) NAM

Ingen kommentarer:

Send en kommentar