Viser opslag med etiketten Dagens. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dagens. Vis alle opslag

torsdag den 23. juni 2011

BUKSER MED NITTER

Bukser ONLY - T-shirt Zara - Cardigan H&M

Yes yes, sådan nogle ejer jeg sgu også! Hep hey, eller noget. Jeg synes selv, at de er pisse fede, så derfor elsker jeg dem. Dog er der faldet lidt nitter af i historien, men bukserne er også ved at være gamle. De er i hvert fald over et år, men jeg synes stadig, at de rocker! :-P Mit tøj er meget afslappet, jep - I know. Sådan er mit tøj sgu altid... U can't do nothin' about it!

fredag den 22. april 2011

NY KJOLE


Jep, jeg har fandme købt en kjole! Og jeg elsker den! Den er fra H&M, og den er så behagelig! Jeg har tidligere annonceret, at jeg ikke er en 'kjole-pige', men nu er den opfattelse af mig selv altså faldet til jorden, hvilket jeg faktisk er glad for. Jeg har også besluttet mig for, at mit hår skal være langt, så nu bliver jeg virkelig feminin! Yes. Måske der kommer flere kjoler...

Og så til en lille opdatering omkring Ny-elevdag på min kommende efterskole. (I får fandme opdateringer, jow jow...) Det var en super fed og hyggelig dag. Jeg talte ikke rigtig med nogle af de andre, fordi jeg i en sådan situation virkelig er genert. I forhold til hvad jeg ellers har oplevet mhs. til min generthed, så klarede jeg det strålende, hvis jeg selv skal sige det :-P Jeg fandt desuden også ud af, at en fra parallelklassen skal gå på efterskolen, hvilket bare er et plus :-) 
På efterskolen er der et fag, som hedder Cambridge Engelsk, og os, som skal have faget, skulle tage en prøve, så de kan se, hvilket niveau vi ligger i. Jeg mener selv jeg er rimelig god til engelsk, men shiiiiit, hvor var den der prøve svær! Men det var fedt at prøve, og så kan jeg jo nå at forbedre mig (think positive... I guess).

På mandag, dvs. 2. påskedag, skal jeg til step-marathon, som er BodyStep uafbrudt i 2 timer! Det bliver vildt - rigtig vildt! Jeg glæder mig. Jeg bliver virkelig smadret på tirsdag :-P Årh, det bliver så godt!

fredag den 8. april 2011

MIT TØJ FRA I GÅR

Jakke Vila - Bukser Gina Tricot - T-shirt Only

Tøjet er fra i går, torsdag. Som jeg tidligere har skrevet om, så er jeg meget basis-agtig, så der er ikke det store 'hurlumhej' omkring mit tøj. Jeg går meget efter, hvad der er behageligt at have på :-)

Yes - i dag blev det så endelig fredag, hvilket jeg virkelig har trængt til. Jeg synes, at det er alt for længe siden, der sidst var weekend, for ugen har sneglet sig sådan afsted.
I dag har haft min nye vila-top på, som jeg skrev om i det forrige indlæg. Den er så behagelig og feminin (hvilket jeg synes er dejligt, i forhold til min frisure). Kan I have en dejlig weekend!

tirsdag den 5. april 2011

SÅDAN SÅ JEG UD I GÅR

Jakke Vero Moda - Bukser Gina Tricot - Top H&M - Sko Converse - Halskæde - fra Kina (min søsters) - Bælte Genbrug

SOL! Hvor er det bare skønt, og man får samtidig så fandens meget overskud! Min garderobe er næsten fyldt med basis, så derfor er det ikke de vilde outfits jeg bikser sammen. Jeg er en basis-pige, og det er nu også meget rart til hverdag. Jeg har bare skidesvært ved at købe noget, som jeg ved, jeg hurtigt bliver træt af, fordi tendenserne skifter, så jeg ender altid op i et rimelig simpelt og enkelt outfit. Yes yes...

onsdag den 16. februar 2011

OUTFIT

Kjole Vero Moda - Bukser Gina Tricot

Sådan ser jeg ud i dag. Jeg købte et par Gina Tricot "Kristen Zip Jeans" til, denne gang i helt sort, for dem jeg købte i blå, dem er jeg simpelt hen så glad for, så jeg kunne ikke dy mig, da jeg fandt disse. Jeg har nemlig været på jagt efter nogle som disse! Kjolen/blusen er en ældre sag, som jeg lige lystede at lufte i dag ;-)

Jeg ved godt, at det står meget stille til på bloggen, men jeg har bare ikke så meget at skrive om, og jeg gider ikke lave indlæg, bare for at lave indlæg. Det er spild af min og jeres tid.

Hav en fortsat god ferie (hvis I har det), ellers god uge. Jeg må smutte! x

torsdag den 3. februar 2011

DAGENS

Skjorte/Vero Moda  Bukser/Gina Tricot  Støvler/Doctor Martens  Jakke/Vila  Tørklæde/Pieces (søsters)  Armbånd/Fra Kina

Som man kan se, så ville min hund, Thor, lige med på billedet :-P Hehe..
Og jeg vidste ikke lige helt, hvor jeg skulle vælge at få taget billederne, så det blev udendørs, for der er det bedste lys. Ellers ville billederne blive helt mørke. Og tjoooo, billederne er blevet ret lyse, men hva' fa'en??!

mandag den 24. januar 2011

TODAY


Trøje/Vero Moda  tørklæde/Only  Bukser/Gina Tricot  Sko/fra Kina  bælte/genbrug

Jeg har tidligere skrevet om bukserne fra Gina Tricot. Nu har jeg endelig fået dem! De passer perfekt til min figur med korte ben, brede hofter og grove lår - de er seriøst så lækre at gå rundt i, og de holder sig stramme, selvom man bruger dem i mange dage! De koster 399 kr.

fredag den 31. december 2010

tirsdag den 2. november 2010