onsdag den 22. juni 2011

I FEEL IT IN MY BONES

Jeg har den sang på hjernen, men det er nok fordi jeg hører den nu... Jeg ville faktisk sætte et billede ind, fordi det gør indlæggene lidt mere spændende, men jeg vidste ikke hvad fanden jeg skulle sætte et billede ind af - og I får ikke et billede af mig i dag. Jeg ligner lort, bare lige så I ved det...

I går var en så rocker-fed dag! Min storebror blev student fra HTX (teknisk gymnasium), så det var bare fed. Så var jeg senere ude på en mindre shoppetur, men jeg fik sgu ikke købt noget... Det er så typisk! Jeg er herre kræsen... Men jeg faldt faktisk over en buksedragt fra H&M, men jeg var i tvivl i prøverummet, så jeg lod den hænge. Mine ben så lidt tykke ud i den - og de var også ret korte, men ved I hvad? Sådan er mine ben jo bare... Jeg kan jo ikke få lange slanke ben, ved at købe nogle bukser, så jeg har bestemt mig for, at jeg vil prøve at acceptere, at mine ben er nogle små, tykke sataner! For jeg kan ligesom ikke gå og gemme dem hele sommeren - det ville i hvert fald være spild af ben (eller noget...). Jeg fortrød faktisk lidt, at jeg lod buksedragten hænge til 129 kroner, for det synes jeg faktisk ikke var helt så galt. Jeg må vel finde den en anden dag :-) Det håber jeg i hvert fald! Den sad sgu egentligt meget fint på min overkrop.

TO dage tilbage på skolen - underligt, sært OG dejligt! Jeg smutter snart til BodyStep med det nye mother-fucking hårde program. OH YES

mandag den 20. juni 2011

TEGAN AND SARA ♥



Den her sang er dejlig stille og afslappende. Jeg synes virkelig, at de to kvinder er så smadderseje! Enjoy!



Dette remix med Tiësto er dejligt. Det er ikke for vildt, men alligevel er der nogle elektroniske effekter, som gør sangen vildt fed! Enjoy!

Jeg var oppe til portfolieprøve i dag, hvilket var fint... Portfolieprøven går ud på, at man får nogle emner i hvert fag at vide - derved skal man samle alt, man har om det emne og forklare, hvordan man har arbejdet med det, og hvilke arbejdsmetoder man bedst kan lide osv... Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt nede med konceptet, men whatever; jeg skulle til prøve i 20 minutter (resten af tiden, har jeg haft fri), jeg har fri i morgen, fordi resten af klassen skal på det tidspunkt. Forresten så fik jeg 12, men jeg ved ikke, hvor glad jeg skal være for den karakter, for som sagt, så kan jeg ikke helt se idéen med det...
Jeg er mere stolt over, at jeg fik mig taget sammen til at tørre støv af, støvsuge og rydde op på mit værelse, uden at min mor skulle bede mig om det :-P Vildt!

søndag den 19. juni 2011

DANSKE DITTE PÅ MOBILEN

Yes - det er sgu rigtig nok! Altså, ikke bare at man kan gå på nettet og finde bloggen, men den er ligefrem tilpasset til mobilen. Wehu - jeg synes, at det er så skide smart!
I kan se på computeren, hvordan det ser ud, hvis man klikker sig ind på bloggen via mobilen lige her.

Hvis I vil have mobil-layoutet, så er linket www.danskeditte.blogspot.com/?m=1 - de sidste tegn, som jeg har gjort store, skal skrives i linket, ellers er det det normale 'computer-layout'...

PS. Jeg er stadig i efterskole-mood. Jeg glæder mig så herre meget! :-P Okay, nu har I også fået gennemtæsket, at jeg glæder mig sådan ok meget...

lørdag den 18. juni 2011

DEN DER HAT



Den her hat købte jeg i sommers i Kina for cirka 40 kroner. Den er dejlig at gå med, og så synes jeg jo selv, at den er helt vildt cool... Jeg købte den på et marked, hvor man kan købe alverdens ting, og jeg vidste godt, at jeg skulle få prisen haglet til bunden, så derfor startede jeg med at prutte med prisen. Det er pisse sjovt! Kvinden, som solgte mig hatten, blev næsten sur til sidst, men jeg fik den som sagt pruttet ned til cirka 40 kroner, hvilket var ok :-) Jeg gik ofte med den rundt i Kina, for den er så komfortabel, at man ikke mærker, at man har den på, haha. Så meget jeg da også ved om hatte *host*. 
Så var der også lidt historie omkring hatten, yes yes :-D

Ha' en dejlig lørdag. Jeg er stadig i efterskole-mood!

GÅSEHUD



Ham her, Sean Rumsey, synger jo helt fantastisk. Jeg får helt gåsehud. Sangen er jo originalt sunget af Adele, og hun gør det også skide godt, men det lyder også ret fedt, når en mand synger det :-) Enjoy!



Med den her sang, som Rihanna originalt synger, synes jeg faktisk, at han gør det bedst. Hold da fast, hvor han synger godt!

fredag den 17. juni 2011

EFTERSKOLE

Jeg skal på efterskole efter sommerferien, og det har været planlagt i cirka to år, og jeg har set så meget frem til det, og nu - her til aften, har jeg set en liste over bo-stederne og værelseskammeraterne. Jeg drømte engang, at jeg fik det at vide, og da jeg så vågnede, blev jeg vildt ivrig efter at vide det, og nu er det nu - shit. Det kommer bare så herre tæt på, men det er spændende. Jeg har virkelig sommerfugle i maven og jeg kan ikke tænke på andet lige nu! :-D

I må ha' en god aften - jeg skal besvare venneanmodninger fra de forskellige fra efterskolen, bye bye!

JEG MÅ JO VÆRE GAMMELDAGS...



Ahahaha. Nogle piger fra parallelklassen hørte en sang, hvor Michael Bolton var med. Jeg kom derfor til at tænke på den her sang, som jeg elskede for cirka to år siden, tror jeg. Jeg ved sgu ikke... Kan man som 15-årig tillade sig at høre Michael Bolton? :-P Jeg har jo også tidligere erklæret min kærlighed til Bruce og Bon Jovi... Men er det ikke også okay? Et eller sted bor der jo en 45-årig kontorassistent i os alle.